fredag den 28. marts 2014

Ramsløg

Jeg har gået og holdt øje med disse fine planter på vores normale gå sti i lang tid. Så da de endelig var den perfekte størrelse, ville begejstringen ingen ende tage.



Jeg havde for et par uger siden set en masse opskrifter med ramsløg i "Hendes Verden", og flere af dem skulle afprøves.

Smagen minder i min optik mest om forårsløg, med lidt hvidløg. De skulle efter sigende indeholde 10 gange så meget c vitamin som citron. Så hvorfor ikke booste helbredet lidt når du smager maden til?

Udseendesmæssigt kan de forveksles med de meget giftige liljekonvaller.  Brug derfor næsen. Det er bestemt ikke for sjov det hedder ramsløg.  De kan som regel duftes på lang afstand. 

Forleden aften fik jeg lavet ramsløg pesto og kryddersalt:) men det er stadig et must at nå at tørre nogen til krydderier.

Dette var startskuddet på en lang sæson af mad direkte fra haven og ikke mindst naturen :-), noget jeg har set frem til i en længere periode.

Opskrifterne kommer her :)

Ramsløgpesto

  • 100 g nyplukkede ramsløg
  • 75 g ristede pinjekerner (havde lidt bog liggende fra efteråret. De virker på samme måde hvis du ønsker at gå den vej)
  • 50 g flødehavarati
  • 1 spsk citronsaft
  • 4 spsk olivenolie
  • Lidt salt

Vask Ramsløg grundigt
Blend alle ingredienserne til en flot ensartet masse

Opbevares på køle. Du kan også fryse i mindre portioner

Kryddersalt/ramsløgsalt

  • 1 dl groft salt
  • 10 - 20 blade ramsløg

Vask ramsløg grundigt
Hæld ramsløg og salt i minihakker eller lignende.
Blend til ramsløgene ikke er synlige og salten er helt grøn
Hæld massen på en bageplade

Tør i ovnen ved 50 grader i 1 - 1.5 timer.
Vend engang i mellem

Opbevares i lufttæt beholder  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar