tirsdag den 11. marts 2014

Avocado fritter

Det har været en af de der fantastiske dage. Hvor man bare ikke kan nævne én eneste dum ting.

Har haft en hyggelig bagedate med min veninde, har nydt vejret med en overglad dreng og har fået brev om at han er kommet ind i den gode børnehave til ønskede dato, vi sluttede dagen med at lave tunsteak med flødeblomkålsris i tang, tunsteak og noget jeg har kigget på i vel snart et år.... avokadofritter. Og de levede heldigvis fuldt op til forventningerne:-)

Så er det vel desuden ikke ar kimse af vejret. :-)



Opskrift

  • 2 avokadoer
  • 1 æg
  • 3 spsk fintmalet mandelmel
  • 6 spsk sesamfrø malet en smule
  • Salt og peber

Skær avokadoerne over og fjern stenen
Skær dem i kvarte og fjern skallen.
Skær yderligere så hver avokado er delt i 8 stykker
Dette kan forberedes på forhånd, bare fyld lidt citronsaft på avokadoerne, så bliver de ikke brune.

Læg den malede sesam om mandelmel i en skål og kom lidt salt og peber i
Slå ægget ud og pisk det
Vend avokadostykkerne i æg og derefter panering
Steg på panden ved høj varme.

Server med Mayo med fx wasabi, citron, salt og peber

OBS. Der er ikke noget værre end at åbne en dårlig avokado. Hvad enten den er for hård og smagsløs eller blød, brun og sur.

Tryk på spidsen af avokadoen, når den er relativt blød i spidsen og stadig ret fast at holde på er den spise klar.

Hvis den er meget hård kan du ligge den sammen med en banan, da de afgiver et stof der modner avokadoer hurtigere.

Tunsteak

Ingen kommentarer:

Send en kommentar