søndag den 18. maj 2014

Hej igen. Kom over og kig på den nye blog :-)

Så er jeg så småt ved at være ovenvande igen. (kind of)

Jeg er i mellemtiden rykket på egen domæne, synes simpelthen jeg manglede lidt struktur og overblik. 
Så kom over og tag et kig.


Navnet er nok ikke den helt store overraskelse, men har haft en sød hjælper med layout. Og er selv ved at være ret godt tilfreds (selvom der sker småjusteringer undervejs)

I mellemtiden er jeg rykket
  • Fra lejlighed til gård
  • Fra Kolding til Brande
  • Fra alenemor til mor, far og barn
  • Og om lidt som student
SOO.. Big difference.

onsdag den 9. april 2014

For mange bolde i luften

Puha, nu nærmer eksamen sig, og flytning, og de tusind andre ting jeg liige skal nå her i april.

Derfor er mit stress niveau HELT i top.

Jeg har valgt, at jeg ikke blogger det næste lille stykke tid, (jeg har en tendens til at lave det interessante først, så må hellere lade være)

Jeg kan fortælle, at jeg arbejder på at skabe mere struktur på min side, hvilket er super spændende.

Glæder mig til at komme tilbage, med fornyet overskud og energi om et par uger.


Håber i går lavet noget spændende mad derude :-)




torsdag den 3. april 2014

Müslimuffins

Mit hoved er efterhånden ved at indse, at jeg måske har taget munden for fuld, når det kommer til den næste måneds tid.

Jeg står overfor en flytning til maj, og eksamen lige efter. Skift fra dagpleje til børnehave til knægten, og en hulens masse andet.

Jeg er ved at nå et punkt, hvor mit hoved er ved at springe i luften af bare løse ender. Så lige nu er kampen i gang, for at få lukket så mange ender som muligt.

Må jo indrømme, at de mange fordele jeg oplever af min kost, ikke har samme effekt når kroppen er stresset. Nogle af de ting jeg tager som en selvfølge i hverdagen er pludselig ikke eksisterende længere.
  1. Mit energiniveau falder drastisk, og selv med 8 timers søvn og sund kost, er jeg ikke frisk om eftermiddagen og aftenen
  2. Min kreativitet falder, jeg bruger meget længere tid på at komme frem til ugens mad
  3. Mit humør er helt af h.... til. Normalt er mit humør meget stabilt, men når jeg render og stresser har jeg humør som en 13-årig teenage-tøs så elsker man sit liv, eller noget  

Af samme grund har jeg haft et enormt behov for at have styr på maden, og have liggende så det kan gøres let på umulige dage.
Forleden aften bagte jeg en gammel kending her hjemme. Jeg brugte dem allerede da jeg startede på LCHF, da de er superlette at have liggende i fryseren og tage op til formiddags- eller eftermiddagssnack, og må jo desværre sande, at jeg bar ikke spiser helt så struktureret, når mit hoved er rodet til.

Muslimuffins kan bestemt anbefales, om du er ny på LCHF, har rod, eller bare har behov for en ny snack.

Opskriften stammer fra Xenias Blog, som jeg har været storforbruger af siden start :-)

Lækre muslimufins


Opskrift

  • 50 g Hørfrø
  • 50 g Sesamfrø
  • 50 g Græskarkerner
  • 50 g Tørrede abrikose
  • 100 g Hasselnødder (eller anden form for nødder)
  • 1 Tsk Kanel
  • 1 Tsk Bagepulver
  • Lidt salt
  • ½ dl olie (raps eller oliven)
  • 3 æg
Ovnen tændes på 150 grader

Mal nødderne til mel
Bland alle de tørre ingredienser sammen
Tilsæt æg og olie
Rør godt rundt

Fordel i 10 - 12 forme efter ønsket størrelse

onsdag den 2. april 2014

Ingefær/citron drik

Jeg stødte for lidt tid siden på denne opskrift på ingefær/citron drik. Dette passede perfekt, for havde lige et par citroner og ingefær liggende i skuffen, der formentlig var endt i skraldespanden. 

Ingefær er kendt for sine gode egenskaber, og hvem kan ikke bruge et lille ekstra boost, som start på dagen. 2 cl skulle efter sigende være noget så sundt, dog er der mange, der drikker op mod 2 dl hver morgen.

Foruden en række vitaminer og antioxidant, er ingefær brugt mod kvalme, diarré, fordøjelse og andet. 
Den er desuden en anti-inflammatorisk effekt, og er vigtig i bekæmpelsen af diverse typer kræft og livsstils sygdomme. 


Der er ufattelig mange varianter af denne opskrift, men en stor del af dem indeholder sukker. Dog kan jeg anbefale sødning, da jeg både smagte før og efter. Drikken bevæger sig fra, "En smag af opkast" når den ikke er sødet, til "Kan godt drikkes" efter sødning.

Vitaminrig ingefær/citrondrik. Skal du opleve de fantastiske egenskaber?

Opskrift

  • 50 g rå ingefær
  • 2 øko citroner
  • 1½ liter vand
  • 2 - 3 spsk agavesirup
Skær citronerne i tynde skiver
Skær den skrællede ingefær i små stykker
Hæld vandet i en gryde, og læg de citron og ingefær i vandet
Kog blandingen i 20 min
Kom agavesiruppen i blandingen, rør godt rundt

Stil på køl til at trække natten over

Hæld på flaske :-)
Så er du klar til at opleve ingefærens fantastiske egenskaber og få et vitamin boost.

Så fik jeg fyldt én af mine to nye glasflasker.... Hvad skal der mon i den anden?

tirsdag den 1. april 2014

Porresuppe

Egentligt har jeg aldrig rigtigt været den store suppe-fan. Det virker bare så ufattelig svært, at lave den perfekte smags sammensætning, som om det tager lang tid. Jah, det er bare besværligt. Sjovt nok ender jeg, HVER gang jeg giver mig i kast med en suppe at indse, hvor let det egentlig er, og smagen er aldrig helt skæv. Så måske det bare er en fiks idé?

Min kære søn deler til gengæld ikke mit syn på supper. Det er sådan set helt underordnet, hvad jeg servere for ham, hvis det er flydende, så MÅ det være godt. I dag var heldigvis ikke en undtagelse.

For et par dage siden fik jeg en voldsom lyst til porresuppe, dog gik det op for mig, at det kan være lidt af en udfordring at finde en udgave, der ikke er proppet med kulhydrater. Nærmere bestemt, proppet med kartofler eller en form for rodfrugter, men så måtte man jo eksperimentere og undersøge lidt. 

Det endte som en lækker cremet porresuppe, med bacondrys selvfølgelig (man skal være meget dygtig for at ødelægge noget med bacondrys ikke?)

Opskriften skal i selvfølgelig ikke snydes for


Lækker cremet porresuppe

Opskrift

  • 2 porre
  • 3 løg
  • 100 g ærter
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl fløde
  • 5 dl vand
  • 1 bouillon terning
  • 50 g smør til stegning
  • Evt. Frisk eller tørret timian
  • Salt og peber (jeg fik prøvet min ramsløgsalt)

Stegt bacon som tilbehør

Snit løg, porre og hvidløg fint
Svits af i smøren til det er blødt
Tilsæt vandet og bouillonen og lad det simre i 15 min sammen med timianen
Tilsæt ærterne, lad det simre i yderligere 5 min
Blend til en fin ensartet masse
Tilsæt fløden og smag til med salt og peber

søndag den 30. marts 2014

Dit liv i tal

"If you don't succeed try, try again"

Det er og bliver bare det dejligste citat.

Med disse ord i hovedet, valgte jeg endnu engang at prøve det der med planlægning.

Denne gang har jeg valgt et skema, for noget MÅ jo virke.

Det kommer af en ganske simpel grund. Ligeså naturligt som min kost falder mig, ligeså unaturligt falder idéen styrketræning mig.

Måske er grunden at jeg har været VIRKELIG heldig i mit vægttab. For let´s face it. Hvor sandsynligt er det lige, at man gennemgår et stort vægttab, uden motion, og ikke ende med en dybt deform krop.

ikke desto mindre... Nu skal det være. Ikke midste på grund af min seneste besættelse; målebånd.

Lykken er, at være så konkurrenceminded som mig. Buhu.

Se dit liv i tal, Hvad er din afhængighed

Igennem de første 20 kg vægttab var jeg nærmest afhængig af min vægt, kunne seriøst finde på at hoppe op både 4 og 5 gange ugentligt. super sund indstilling, I know

De næste 10 - 15 kg var noget hårdere, her kom kalorietælning på banen. Her var jeg da for alvor hooked på tal, vægt i statistik, vejning af mad, endomondo til motion, der så senere kunne skrives ind i min fine kalorietælningsapp. 

Så kom LCHF, for en 9 10 måneder siden, app'en blev afinstalleret, vægten fik et max på 1 gang pr. uge (måske 2 i starten) Herved havde det faktisk lykkedes mig at komme ud af mit "Se dit liv i tal"

Men for et par måneder siden fik jeg denne fantastiske idé. "Du skal da til at måle dig!" But Why? Så nu er jeg lidt tilbage. Hmm.

Hvilken afhængighed slap du af med? Og hvad fik du i stedet? Hvis du fik nogen


fredag den 28. marts 2014

Ramsløg

Jeg har gået og holdt øje med disse fine planter på vores normale gå sti i lang tid. Så da de endelig var den perfekte størrelse, ville begejstringen ingen ende tage.



Jeg havde for et par uger siden set en masse opskrifter med ramsløg i "Hendes Verden", og flere af dem skulle afprøves.

Smagen minder i min optik mest om forårsløg, med lidt hvidløg. De skulle efter sigende indeholde 10 gange så meget c vitamin som citron. Så hvorfor ikke booste helbredet lidt når du smager maden til?

Udseendesmæssigt kan de forveksles med de meget giftige liljekonvaller.  Brug derfor næsen. Det er bestemt ikke for sjov det hedder ramsløg.  De kan som regel duftes på lang afstand. 

Forleden aften fik jeg lavet ramsløg pesto og kryddersalt:) men det er stadig et must at nå at tørre nogen til krydderier.

Dette var startskuddet på en lang sæson af mad direkte fra haven og ikke mindst naturen :-), noget jeg har set frem til i en længere periode.

Opskrifterne kommer her :)

Ramsløgpesto

  • 100 g nyplukkede ramsløg
  • 75 g ristede pinjekerner (havde lidt bog liggende fra efteråret. De virker på samme måde hvis du ønsker at gå den vej)
  • 50 g flødehavarati
  • 1 spsk citronsaft
  • 4 spsk olivenolie
  • Lidt salt

Vask Ramsløg grundigt
Blend alle ingredienserne til en flot ensartet masse

Opbevares på køle. Du kan også fryse i mindre portioner

Kryddersalt/ramsløgsalt

  • 1 dl groft salt
  • 10 - 20 blade ramsløg

Vask ramsløg grundigt
Hæld ramsløg og salt i minihakker eller lignende.
Blend til ramsløgene ikke er synlige og salten er helt grøn
Hæld massen på en bageplade

Tør i ovnen ved 50 grader i 1 - 1.5 timer.
Vend engang i mellem

Opbevares i lufttæt beholder