tirsdag den 28. januar 2014

Genbrug: Syltetøjsglas

Jeg har i det sidste stykke tid har jeg indsamlet glas til alle mine småting, men efter at have nutella i et glad med jordbærsyltetøjsglas og peanutbutter i et der står ribsgelé på, måtte der ske noget nyt.

I Harald Nyborg fandt jeg en lille bøtte tavlemaling til 48 kr.

Nu fik jeg ordnet et par prøve glas, er helt vild med dem :)


Fremgangsmåde





Brug malertape til at afmærke det område, der skal males. Vær opmærksom på det skal af efter de første par lag maling, da det ellers går igennem tapet.


Her er der malet det første lag. Tror jeg nåede op på 6 - 7 lag før det rigtige resultat viste sig. Tålmodighed påkrævet :) Du må ikke male igen før det er helt tørt.







På lågene virker det slet ikke som om det hænger fast i starten. Men lad det skille. Når du maler 2. gang tager det fat. Ligesom glassene skal der mange lag til.


fredag den 24. januar 2014

Oksefrikadeller

Forleden lykkedes det mig for første gang i 3 år at lave frikadeller jeg er tilfredse med.

Det blev til oksekødsfrikadeller. Har af en eller anden grund en fetish med oksekød for siden.

Tilbehøret kom til at stå på revet gulerod (ja det er så ikke rigtig low carb, men skal bruge lidt ekstra kulhydrater for at holde min vægt) og hytteost.

Et par grillspyd, og så går det rent ind hos den bette :p




Opskrift

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 1 spsk paprika
  • Smør eller olie til stegning
Kør løg, hvidløg og gulerødder i en hakker, eller skær helt fint.
Bland alle ingredienser til der ikke er mere korrektur i kødet.

Tril køddet til små boller i hånden.

Steg på panden i 15 - 20 min.

Server :)



onsdag den 22. januar 2014

Blomkålsrösti

Madplaner og mig, der er ikke den store harmoni. Der er altid et par ingredienser jeg ikke får taget højde for, noget kød der ikke kommer op af fryseren. Jah, alt det der.

Men i dag klappede det bare, var så heldig at være hjemme til frokost, så huskede det i sidste øjeblik. jeg var kun nede at hente løg, og måtte beklæde bagepladen med madpapir, da der ikke var mere bagepapir. :)

Kan så lige tilføje, at mad klistre fast til madpapir. Så, ikke en ideel løsning ;)






Opskrift 

  • 300 g blomkål
  • 100 g ost
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 æg
  • 1½ spsk loppefrøskaller
  • Salt og peber

Riv blomkålen på et rivejern, blend lg og hvidløg (eller hak fint)
bland de resterende ingredienser og rør godt

Form dine rösti på en bageplade, og bag ved 200 grader i ca. 30 min.



mandag den 20. januar 2014

LCHF Tarteletter

I virkeligheden skulle det her have været en almindelig gang tartelet med høns i asparges, men da der var over et kilo svineculotte tilbage i køleskabet, kunne det næsten ikke forsvares at tage endnu mere kød op (et lille minus ved kun at være en voksen og et barn)

Så vi måtte improvisere, tarteletfyldet er derfor ikke low carb, men jeg spiser lidt ekstra kulhydrater any way, ellers ryger vægten lidt for langt ned :) (luksus)



Her ses de med smørstegte rodfrugter.

Kunne ikke lade være med at tænke flødeskum med vanilje og lidt bær. Det ville de virkelig egne sig godt til. (ville nok bare lige udbytte hørfrø med hasselnødder så)


Opskrift


  • 150 g mandler
  • 50 g hørfrø
  • 1 spsk olie
  • 1 dl vand
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk loppefrøskaller
  • salt
Mal mandler og hørfrø helt fint.
Bland de andre tørre ingredienser i.
Bland de våde ingredienser i og lad det stå lidt

Pres dejen ud i muffin-forme og bag ved 180 grader i 20 min (Hold godt øje med dem)

Vend dem forsigtigt ud, de er relativt skrøbelige


Ved næstkommende dessert-mulighed skal de prøves med bær og vaniljeskum <3 

lørdag den 18. januar 2014

Snickersfudge

Her ser vi så hele grunden til, at jeg overhovedet var interesseret i at lave peanutbutter i første omgang. Det her er bare den ultimativt letteste snack at lave, og så er de så fede, at der ikke skal mere end et par stykker til, før man ikke kan få flere ned.

Har godt hørt at de forsvinder hurtigt i folks frysere og køleskabe, men et lille tip... Jo mindre du søder dem, jo mere "mættet" bliver smags oplevelsen. 

Jeg har brugt min egen, ret så fine, peanutbutter. Derfor valgte jeg at hakke nogle peanuts ved siden af. Det fungere faktisk, efter min optik, bedre end med crunchy. Da jeg ikke synes den er grov nok. 

'

Opskrift

  • 100 g mørk chokolade (har brugt 86 % i den her, tidligere har jeg haft 70 % i)
  • 150 g peanutbutter
  • 1 - 2 håndfulde hakkede peanuts
  • 1 spsk agavesirup (vil lige være ærlig of fortælle, at jeg faktisk glemte det i dem her)
Smelt chokoladen i et vandbad
Tilsæt peanutbutter, og rør rundt til det er en samlet masse
Tilsæt eventuel sødning og de hakkede peanuts.
Rør godt.

Beklæd en lille form med bagepapir eller folie og hæld den flydende masse i

det tog min potion 3 - 4 timer i køleskabet at størkne

fredag den 17. januar 2014

Crispy Fried Chicken

Til tider føler jeg mig ski lidt sær. Er bestemt ikke den store fastfood spiser, har aldrig været det. Men kylling har altid været ynglings-spisen. Sidste år hev min veninde mig på KFC i Berlin. og i juleferien fik kæresten mig med på KFC i København. Og kommer nok ikke udenom, at jeg er lidt glad for de der Crispy Fried Chicken. Men det kan da ikke være SÅ svært at gøre LCHF?

Svaret er nej... Slet ikke. Det tog ikke mange minutter at regne den ud.

Opskriften er ikke spor stærk, min 3-årige søn skulle lige kunne være med, men der kan jo altid komme stærkere paprika eller mere chili i paneringen


Efter at have forsøgt både med og uden skin på kyllingelårene kom jeg frem til den her konklusion... Jeg anede ikke hvad der var hvad. Så, no difference ;)

Panering (til 4 kyllingelår)


  • 25 g sesamfrø
  • 25 g flæskesvær
  • 1 tsk mild paprika
  • 1 tsk stødt chili
  • Salt og peber
  • 1 æg


Mal flæskesvær og sesamfrø til mel. Tilsæt de andre tørre ingredienser og bland godt.
Slå ægget ud på en tallerken, rør ud med en gaffel.
Hæld paneringen på en tallerken for sig.




Hæld olie på en pande, varm godt op.

Vend et lår i panering
Vend i æg
Vend i panering igen

Det giver en lækker tyk panering. :)

I dag blev det til, de ikke LCHF-venlige, rodfrugter og chilidip til mig. (Jah, det er skønt at være færdig med vægttab, så kan man få liiidt flere kulhydrater :p)

torsdag den 16. januar 2014

Hjemmelavet Peanutbutter

Der er noget vidunderligt ved at kende ALLE ingredienser i ens mad. Har personligt en søn, jeg mistænker for at være allergisk overfor et e-tal, men for filan mand, der er de 7-10 samme i alle de ting han reagere på (på trods af det har været alt fra remoulade, soya og marmelade drengen bliver rød af)


Men lykken er at spise mad, der er lavet helt fra bunden. Det er bare en følelse der kan få mine endofiner til at sætte i bevægelse :)

Allerede da jeg lavede hasselnøddesmør, blev jeg dybt fascineret af det der med nødder, der bare sådan uden videre kan laves om til flydende masse.

Forleden prøvede jeg så igen, denne gang med saltede peanuts, det var om muligt endnu lettere end med hasselnødderne. På den anden side burde det nok have været en selvfølge? De er trods alt relativt fedtede i sig selv ;)

Nåh, opskriften. (Eller fremgangsmåde må jeg hellere sige)

Fremgangsmåde

Tag en pose peanuts og stop dem i en blender. Blend..

Tada.



Ej, peanuts klistre en anelse mere end hasselnødderne, derfor kræver det en anelse længere tålmodighed.
Sørg for at skub massen ned, efterhånden som en kravler op af kanten (og det gør den)

Ellers kan jeg fortælle, at jeg ALDRIG har oplevet SÅ lækker peanutbutter. 
Er ikke stor tilhænger af det der købe noget, det er underligt olieret på toppen, og er FOR klistret til at kunne være naturligt.

Bare konsistensen på denne vil overraske dig, den klistre ikke ligeså meget til alt, og olien på toppen slipper man helt for.

tirsdag den 14. januar 2014

Blomkålsbearnaise

There is a first time for everything

Jah. Min elskede "Low Carb High Fat" har ikke været udpræget rost her hjemme. "Du er en omvandrende kolesterol bombe" får jeg ofte smidt i hovedet. (Er ikke ligefrem udpræget overvægtig, og har sjældent følt mig SÅ sund som efter min livsstils ændring.)

Maden er heller ikke just i høj kurs, nødder er ikke et hit, og diverse retter er erklæret dybt underlige. (Har en ret så gammeldags kæreste, der mener, at hvis man så meget som ændre fra oksefars til kalkunfars i en lasagne. ER DET IKKE EN LASAGNE!!!!) 

Så mit hoved har kørt på fuld kraft, måtte finde en ret der kunne give min mad lidt credit. 
Retten blev.... 


Bønne/bacon-salat med hakkebøf, blomkålsbearnaise (og nogle lækre ovnkartofler til drengene) 

Maden faldt i god jord hele vejen rundt :) og aftensmaden på LCHF er nu tættere på "normal". En helt igennem skøn tanke i½ mit hoved <3

Kampen "raffineret sukker VS sunde alternativer" bliver nok aldrig afsluttet, men lidt uenighed er el altid sundt ;)

Her er et billede af sønnens tallerken:




Bønnesalat



  • ½ pose optøede bønner
  • 1 pk bacon i skiver
Steg baconen sprød på en pande.
Læg bønnerne i et ildfast fad og smulder baconen over.

(hvis man er blevet ligeså glad for sit fedt som mig, kan man jo hælde bacon-fedtet over så det giver smag i ovnen)

Bag i ovnen ved 200 grader i 20 min. Vend lidt undervejs



Blomkålsbearnaise

  • ½ blomkålshoved
  • 1 lille løg
  • 250 g smør
  • 1 spsk tørret estragon
  • 1 spsk bearnaiseessens
  • salt og peber
Rens blomkål og pil løg
Kog begge dele møre i en gryde
Hæld vandet fra (sørg for der ikke er for meget væske tilbage i blomkålen)
Blend løg og blomkål helt fint
Rør de resterende ingredienser i mosen. Smag til med estragon, salt og bearnaiseessens efter egen smag.

Det skal bestemt laves igen MEGET SNART :) 

mandag den 13. januar 2014

LCHF Nutella

Jeg har længe været på udkig efter den perfekte opskrift på nutella. Ideen om avokado i nutella virkede bare ikke praktisk, det skulle være en mere eller mindre langtidsholdbar opskrift, men et minimalisktisk indhold af ingredienser.

Fandt endelig den, der kunne transformeres indtil den perfekte nutella til vores hjem.

Vinderen blev:  ;)
http://stinna.dk/sund-nutella-lchf/

I følge manden er det IKKE nutella, den er slet ikke sød nok, men synes den er dejlig.

Den er langt mere "nødde-agtig" end normalt, hvilket gør den perfekt.




Opskrift

  • 100 g hasselnødder
  • 4 spsk kokosolie
  • 3 spsk kakaopulver
  • 1½ tsk agavesirup
  • 1 spsk smør
  • lidt salt
Rist hasselnødderne i 1 spsk kokosolie, indtil de får den dejlige duft.

Hæld alle ingredienserne i blenderen, og blend fint. 

Klar til servering :)


søndag den 12. januar 2014

Frugt, smoothie og agavesirup

Så snart man nævner frugt for de flest LCHF'ere kommer udbruddet: "Det er da ikke low carb!"



Som de fleste jo nok er klar over, er et af formålene med LCHF at få et stabilt, lavt blodsukker. Dette gør vi ved at spise fødevare der ikke påvirker vores blodsukker, altså fødevarer der har et lavt Glykæmisk Indeks (GI)

Stevia, sukrin og diverse andre sødemidler har et GI på 0, dette må jo være det ideelle?

      Men det kommer vel an på, hvor ens fokus i LCHF er?

Vi lever i en verden, hvor vi stiller kritiske spørgsmål ved de officielle kostregler, udforsker vores krops behov, og hvad den reelt fortæller er bedst for den.

Derudover har langt de fleste et fast standpunkt når de kommer til, hvad de propper i munden: Økologisk, naturligt, vegansk, billigt, dansk produceret osv. 

Derfor er jeg af den overbevisning, at det er naivt at tro, at en spise-måde matcher så mange individer 100 %

Mit LCHF

Jeg startede på LCHF af simpel kedsomhed og nysgerrighed. Jeg er opdraget efter ideologien, at fedt feder og fedme er farligt.

Jeg har valgt at spise efter lyst (måske lettere at gøre når man reelt aldrig har været sukker-afhængig eller ret stor frugtspiser, som jeg godt ved en del LCHF'ere var før) 

Hvis vi får lyst til frugt, så spiser vi frugt, 
Vil vi drikke smoothie, så drikker vi smoothie. 

og du får mig ALDRIG til at søde med noget der får mine kager til at smage af lakridt, eller giver samme følelse i munden, som man har efter at have spist vicks blue, eller børstet tænder ;)

Jeg sad og læste, hvorfor vi IKKE skal bruge fx. agavesirup. og tænkte ret hurtigt: 
"Man skal være MEGET stillesiddende, eller spise flere søde sager end hvad godt er, hvis man kan skade sin lever på fruktosen i den frugt og agavesirup man spiser" 

Modsat lever vi kun én gang, og jeg nægter at lade LCHF blive så kedeligt som kostrådene, og jeg er for længst ovre kunstige, dårligt smagende substitutter.

Derfor bliver Stevia og sukrin ALDRIG mit nye lightprodukt
Acceptere at det passer perfekt ind i andres livsstil, men ikke her.

(Og jeg kan umuligt være den eneste der synes det giver en underlig eftersmag)

lørdag den 11. januar 2014

Aktiv weekend

Puuh. Har ikke haft en udpræget kreativ uge, men fik da taget revanche her i weekenden.

Jeg havde besluttet at lave lækker mad weekend. Der skulle være noget der understøttede min personlige ophøjede fornemmelse for LCHF. Med i købet fik jeg forberedt mig på frokosten til den næste uge :) Der er ikke noget som følelsen af at være velforberedt.




Har nu en hulens masse skrivning foran mig

Glæder mig til at vise jer opskrifterne :)


Det jeg har nået her i weekenden

Fredagens lækkerier

  • Lækker aftensmad bestående af bønne/bacon salat, hakkebøf og blomkålsbearnaise (og kartofler til non-LCHF'erne i huset)
  • Hvidkålspandekager
  • Ekstra crunchy snickersfudge

Lørdags brunch

  • Nutella
  • Peanutbutter
  • Blåbær-ananas smoothie
  • Vafler m. nutella, flødeskum og ristede nødder
  • Scramble eggs, bacon og pølser

Kæresten bliver nok aldrig nøddefan. Men heldigvis er bacon og æg altid et hit. Må huske at købe hvidt brød til de andre næste gang ;)

søndag den 5. januar 2014

LCHF Tærte

Puuh. Nu er ferien ved at være slut.

Vi har været ganske produktive i dag. Madplanen er ordnet og handlet til, der er gjort rent og vasket tøj, der er lavet frokost til ugens løb og aftensmad kom der også på bordet.

Aftensmaden stod på tærte. Det er hundrede år siden jeg har spist tærte, sidst var det madbandittens tacotærte, og jeg er nok bare mere til standarttærter med mere grønt end kød.

Efter maden fik Magnus, min bror og jeg lov at hygge os med spiring af mango, peberfrugt og ananas, så det glæder jeg mig til at følge (min avocado er nemlig ved at være ret stor)



Nåh, men tilbage til tærten...t)

Dejen ha jeg tyvstjålet fra hjemmehosxenia.dk, har dog sat smørmængden lidt ned, da det blev lidt for meget.


Dej

  • 2 dl mandler
  • ½ dl sesamfrø
  • ½ dl solsikkegerner
  • 1 spsk salt
  • 30 g smør
Mal mandler, sesam og solsikker til mel, bland derefter ingredienserne.
Stil på køl i ½ min

Forbag i ovnen 20 min v. 160 grader

Fyld

  • 400 g kyllingfillet
  • 1 pose brocollie (Tror vi er udenfor sæson, det var i hvert fald ikke at finde frisk udgave)
  • 2 små løg
  • 1 Rød peber
  • 1 tsk cayennepeber 
  • 2 tsk paprika
  • Salt + peber
Steg kylling med krydderierne.
Skær derefter kyllingen i den ønskede størrelse.

Skær grønsagerne i mindre tern.
Steg grønsagerne møre på panden.

Væske

  • 3 æg
  • 1 dl fløde
  • 1 dl mælk
  • 200 g revet ost
  • Salt + peber
Bland alle ingredienserne.

De stegte grønsager hældes i den forbagte tærtedej.
Væsken hældes over, sørg for at osten er fordelt.

Bag i ca. 30 min v. 160 grader.
Eller til osten er brun og æggene er bagt


Altså mad dækket af ost er altid lækkert :) Og trængte bare til en standart tærte. 

I køleskabet ligger der en lang madroulade, glæder mig til at finde ud af om den er god, så må det blive jeres næste opskrift :)