onsdag den 26. februar 2014

Oopsies

Dag 10

Jeg har været enormt svær at stille tilpas de sidste dage, er ikke ret sulten og har døjet med en voldsom hovedpine. Egentligt var jeg kommet frem til, at jeg fik for lidt væske, men efter 2 dages intensiv væskeindtag, hvor jeg fik det min krop skulle, var hovedpinen lige slem.

Pludselig slog tanken mig... Jeg har spist Ufattelig få kulhydrater den sidste 1½ uge. Kunne det være ketose? Har altid været meget liberal, fået rodfrugter et par gange ugentligt og spist kage når jeg blev budt ude. Men den sidste 1½ uge har vi bare været hjemme. 

Efter en gennemlæsning af Madbandittens Ketoseafsnit. Kom jeg frem til, at det nok var derfor. I hvert fald kunne jeg nikke genkendende til 5/6 af hendes tegn på kroppen. Min søns dagpleje grinte i hvert fald i går, da jeg kl. 16 stor og gabte, som om klokken var passeret midnat.

Frokosten har også været lidt en udfordring, normalt er det et sammensurium af køleskabsindhold, men har bare haft den sygeste lyst til en dejlig sandwich. Så nu blev det min tur til at prøve de berømte "Oopsies"

Det er jo egentligt en GENIAL opfindelse. Hver "Sandwich-bolle" indeholder ca. 1 æg og 35 g flødeost og en anelse fiberhusk. Det kunne ikke være meget bedre.

Jeg er ikke fascineret af dem uden noget, men proppet med kød, grønt og smørelse har de overrasket positivt.

Oopsies (6 stk)

  • 3 æg
  • 100 g flødeost
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 spsk fiberHUSK (Den Gule)
  • Lidt salt
  • Sesam til drys på toppen (Så får den et fint bolle-look) :-)
Tænd ovnen på 150 grader (130 varmluft)

Del hvider og blommer i hver sin skål
Pisk hviderne helt stive sammen med salt

Pisk æggeblommer, flødeost og bagepulver, til et er en masse uden klumper
Bland fiberHUSK i æggeblomme-blandingen og lad det hvile i 5 minutter.

Når fiberHUSK har suget, vendes æggehviderne forsigtigt i

Enten formes 6 boller, eller en stor firkant på bagepladen

Bag i ca. 25 min (eller til de er gyldne)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar