fredag den 21. februar 2014

Tigerrejer med LCHF pasta

Dag 5:

Ugen er simpelthen fløjet afsted, men må indrømme at jeg er en anelse smadret. Heldigvis var vejret i top, så vi endte på en dejlig lang tur i solen. 



Havde glædet mig enormt til at lave aftensmad. Har en eller anden fascination af tigerrejer, og sidste uge var jeg ved Thai-damen og hente en pose af sendes fantastiske, store sorte tigerrejer.

Har været en anelse skeptisk overfor tanken om pasta lavet af fiberHusk. Jeg har igennem tiden haft mere end en uheldig oplevelse med det. Sovs der ligner lim, pandekage der minder om en gummimåtte osv.
Men pasta lavet på fiberHUSK bliver muligvis måden resten af min pakke bliver brugt. Det smagte i hvert fald virkelig godt, helt som almindelig frisk pasta.

Saucen i sig selv er ikke anderledes end før LCHF, dog undrede jeg mig over kulhydratindholdet på min hvidvin kun var på 4,4 g (super positivt), da jeg troede der var langt mere. Tænker om det muligvis er fordi den er alkoholfri Jah, nogen skal være pylret og holde deres børn fra ALT med alkohol og kulhydraterne ligger i alkoholen? Men har intet at have det i.

Opskriften var ligeså lækker faktisk bedre som jeg huskede den.

Pasta m. tigerrejer i hvidvins-flødesauce (2 pers)

LCHF Pasta

Tror dette er standard opskriften, spottet mange steder på nettet.

  • 0,25 dl FiberHUSK
  • 2 æg
  • 65 g flødeost
Tænk ovnen på 150 grader

Slå æggene ud en skål og pisk dem luftig
Tilsæt flødeosten og pisk lidt mere
Pisk fiberHUSKen i og lad det hvile i 5 minutter, så det kan suge alt væsken.
Pisk den op igen.

Fyld en anelse olie på bagepapiret og kagerullen
Rul dejen ud til 1 mm tykkelse på bagepladen

Bag i ca. 10 min
Skær ud til pasta så det er klar til at komme i saucen

Krydret hvidvins-flødesauce

  • 250 g Sorte tigerejer
  • 1/4 dl piskefløde
  • 1 dl hvidvin (der er få kulhydrater i alkoholfri, og så kan børnene være med)
  • 20 blade frisk basilikum
  • ½ økologisk citron (du skal bruge skallen)
  • ½ chili
  • 1 fed hvidløg
  • Olie til stegning
  • Salt og peber
Hak hvidløg, basilikum, chili og citronskal helt fint
Opvarm olien på en pande og steg rejerne med krydderierne.
Når de er lyserøde tilsættes hvidvin og citronsaft, lad det simre i 5 min.
Tilsæt fløde, pasta, salt og peber. Lad det koge let ind og server

Gæstemad

2 kommentarer:

  1. Er det den gule eller grønne husk du bruger?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fiberhusk er den gule, men man kan også blende de grønne, da det bare er pulveriserede loppefrøskaller :)

      Slet