tirsdag den 18. februar 2014

LCHF Sushi

Dag 2:

En klog veninde sagde en gang: 

"Hvis det gør ondt, betyder det, at du har gjort noget rigtigt"

Det har jeg tænkt mange gange i dag, for mine stakkels små dovne brystmuskler skriger i dag. Lad os håbe det er et godt tegn, og at jeg ikke bare er ved at smadre min krop i uvidenhed.

I dag skulle der så trænes underkrop, det virkede HELDIGVIS knap så hårdt, men nu må vi se om benene græder hele vejen op ad trappen i morgen ;-)

Dagens mere interessante indput var besøg af min kære broder, der btw også lige er blevet LCHF. Så nød at lave mad sammen med en med samme begejstring som jeg. 

Menuen stod på sushi, af den gode blomkål/flødeost slags, med 4 så forskellige ruller som muligt.Min klare favorit blev den grønne sushi med agurk, løg og tempura stegte rejer. Den var dybt fantastisk.


Sushi (4 ruller)

"Risene"

  • 500 g rå blomkål
  • 150 g flødeost
  • 1 spsk risvineddike
  • 2 spsk agavesirup
  • salt og peber
Blend blomkålen til den er helt fin.
Bland agavesirup og risvineddike i
krydder med salt og peber og bland osten i.

Rør massen til den er ensartet.
Dette kan med fordel laves på forvejen, og stilles på køl.

Fyldet

  • Avokado
  • Agurk
  • Forårsløg
  • 6 store sorte tigerrejer
  • 4 surimisticks
Grønsagerne skæres i tynde skiver og ligges klar til rulning.

Klargøring af fisk

Alle rejerne rettes ud, evt. med en stegenål. 

Lav panering bestående af blendet sesamfrø og flæskesvær.
Slå et æg ud, vend de 3 af rejerne og 2 af surimierne i.

Steg på en pande i få minutter ved høj varme, så rejerne ikke bliver overstilberedte.

De 3 reje der ikke skal paneres, koges eller steges ligeledes med spyd igennem


De 4 ruller


LCHF sushiTempura-surimi m. chili

  • 2 tempurastegte surimi sticks
  • Avokado
  • Agurk
  • Forårsløg
  • Chili


Surimi m. wasabi-mayo

  • 2 surimi sticks
  • Avokado
  • Wasabi-mayo 
    • Mayonnaise
    • Wasabi
    • Salt og peber


Reje m. chili-mayo

  • 3 Rejer
  • Agurk
  • Avokado
  • Forårsløg
  • Chili-mayo
    • Mayonnaise
    • Chili
    • Salt og peber

Tempura-rejer m. avokado-"ris"

Mos det tilbageværende avokado, bland det i de resterende "ris".
Bland evt. lidt citron i sammen med.

  • 3 Tempura-rejer
  • Agurk
  • Forårsløg


Et lille sidespring :-)

Se hvad jeg fandt på tur i dag
Ramsløg
Det er de fineste små ramsløg, der kigger op. Glæder mig til de kommer helt op, så der kan eksperimenteres:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar