onsdag den 2. april 2014

Ingefær/citron drik

Jeg stødte for lidt tid siden på denne opskrift på ingefær/citron drik. Dette passede perfekt, for havde lige et par citroner og ingefær liggende i skuffen, der formentlig var endt i skraldespanden. 

Ingefær er kendt for sine gode egenskaber, og hvem kan ikke bruge et lille ekstra boost, som start på dagen. 2 cl skulle efter sigende være noget så sundt, dog er der mange, der drikker op mod 2 dl hver morgen.

Foruden en række vitaminer og antioxidant, er ingefær brugt mod kvalme, diarré, fordøjelse og andet. 
Den er desuden en anti-inflammatorisk effekt, og er vigtig i bekæmpelsen af diverse typer kræft og livsstils sygdomme. 


Der er ufattelig mange varianter af denne opskrift, men en stor del af dem indeholder sukker. Dog kan jeg anbefale sødning, da jeg både smagte før og efter. Drikken bevæger sig fra, "En smag af opkast" når den ikke er sødet, til "Kan godt drikkes" efter sødning.

Vitaminrig ingefær/citrondrik. Skal du opleve de fantastiske egenskaber?

Opskrift

  • 50 g rå ingefær
  • 2 øko citroner
  • 1½ liter vand
  • 2 - 3 spsk agavesirup
Skær citronerne i tynde skiver
Skær den skrællede ingefær i små stykker
Hæld vandet i en gryde, og læg de citron og ingefær i vandet
Kog blandingen i 20 min
Kom agavesiruppen i blandingen, rør godt rundt

Stil på køl til at trække natten over

Hæld på flaske :-)
Så er du klar til at opleve ingefærens fantastiske egenskaber og få et vitamin boost.

Så fik jeg fyldt én af mine to nye glasflasker.... Hvad skal der mon i den anden?

2 kommentarer:

  1. Skal den tyndes op med vand inden den drikkes ?

    SvarSlet
  2. Nej det har jeg ikke gjort :-) Men hvis man ikke kan med smagen, kan man nok med fordel gøre det

    SvarSlet